Brugerundersøgelsen - resultater

Mange af bibliotek.dk's brugere svarede på brugerundersøgelsen i september-oktober. Tak for det - og især tak for de mange kommentarer! Det tager tid at læse dem igennem, men de giver mange gode ideer til nyudvikling og fokus på hvor vi skal forbedre os.

Generelt er bibliotek.dk's brugere meget tilfredse. Ud af mulighederne Meget god - God - Nogenlunde - Dårlig - Meget dårlig vælger 93% en af de to bedste kategorier og 0,11% den dårligste.

Jeres ideer og forbedringsforslag: noget er rimelig let at løse - det laver vi så snart vi læser et godt forslag. Andre ting har vi arbejdet med i længere tid og er på vej. Fx at man kan slippe for at skulle over i det lokale biblioteks katalog for at reservere. Det handler om at standardisere sådanne opslag og reserveringer, men i løbet af 2010 håber vi det er på plads. Nye ting sætter vi på udviklingsplan for 2010.

Læs brugerundersøgelsen, hvor I også kan se vores kommentarer til hvordan nogle af forslagene kan løses. Brugerundersøgelsen publiceres også af hensyn til bibliotekerne, som jo er dem der leverer den egentlige vare.

Der er også i år mange der ønsker sig noget som allerede findes, men som I bare ikke har opdaget.

Rigtig mange efterspørger "stavehjælp", men den er der allerede! Nu har vi omdøbt den til "Mente du..." ligesom den hedder på Google - så er den måske lettere at får øje på.  Her er et blogindlæg om stavehjælpen.

Men vi vil lave reklame for en række funktioner og muligheder i løbet af de kommende måneder.

En ny grænseflade er på vej - den får I at se i begyndelsen af 2010.

Kommentarer: