Brugerkommentarer og ratings på bibliotek.dk

Nu kan du kommentere og sætte stjerner ("rate") på materialerne i bibliotek.dk.
Til glæde for andre brugere der sætter pris på andres vurderinger og kommentarer.

Her ser du ratings

Du kan se ratings til højre for oplysningerne om materialet.

stjerner


Hvis alle stjernerne er hvide, har endnu ingen givet stjerner endnu.
Hvis nogle af stjernerne er gule, angiver det gennemsnittet af de brugere som har afgivet stjerner.

Sådan giver du stjerner

Hvis du selv vil give stjerner eller skrive en kommentar, skal du være logget ind. Det er for at undgå misbrug af systemet. 

Du logger ind fra forsiden af bibliotek.dk - klik på Login foroven til højre - eller på Opret login? i boksen under billedet til højre. Følg vejledningen. Læs evt. mere her på bloggen om login.

Sæt musen på stjerne nr. fire hvis du vil give fire stjerner - og klik.
Hvis nogle af stjerne er gule, angiver det gennemsnittet af de brugere som har afgivet stjerner. Du gør lige som før: sæt musen på det antal du vil give, og klik.

Sådan skriver du en kommentar

Klik på linket Læs eller skriv omtale.

Skriv omtale

Første gang du bruger funktionen skal du skrive det navn som skal vises under din kommentar. Det behøver ikke være dit fulde navn eller dit rigtige navn. Din mailadresse vises aldrig.

Skriv din kommentar i boksen "Din omtale" - afslut ved at klikke på Indsend omtale.

Sådan klager du over en kommentar 

Hvis du læser en kommentar som du synes er anstødelig eller sagen uvedkommende, kan du indsende en klage. Brug linket Klik her for at rapportere anstødelig kommentar.

Læs evt. bibliotek.dk's regler for kommentarer først. Strider kommentarerne mod disse regler, fjernes de.

Kommentarer: 

ratings

Skrevet af Thomas Hvid Kromann den 03/09 2009 21:08
Jeg forstår ikke hvorfor at tilfældige brugeres vurderinger skal placeres direkte på siden, hvorimod lektørudtalelsen optræder på en ekstern side. Det burde brugervurderingerne også gøre. Det andet er uklædelig brugerpopulisme som er fin nok i mitkb og lignende, men ikke på et officielt søgesystem.

ratings

Skrevet af Kirsten Larsen den 04/09 2009 15:05
Tak for din kommentar.
Før vi gik i gang med at give mulighed for brugerkommentarer og ratings, spurgte vi bl.a. brugerne af bibliotek.dk i en brugerundersøgelse. Meningerne var delte - mange var varme fortalere - mange synes som du at det var uinteressant. Vi valgte at give muligheden.

Visningen af brugerkommentarer og lektørudtalelser sker begge i et popup-vindue, så der er ingen forskel.

Derudover har vi på nogle materialer - primært musik - citater og ratings fra anmeldelser i aviser og tidsskrifter.
Se fx
http://bibliotek.dk/vis.php[…]mp;format=a&origin=nada

Allerbedst er det naturligvis at kunne læse selve anmeldelsen straks. Vi har en løsning med links til Infomedias artikler og anmeldelser på vej - for registrerede brugere på biblioteker der har adgang til Infomedia.

Venlig hilsen
Kirsten Larsen, DBC


Kommentarer viser sig ikke - hvorfor?

Skrevet af AM Kjeldberg den 09/11 2009 12:05
Jeg har i weekenden (og til morgen) forsøgt at afgive brugerkommentar på en bestemt bog (Sneglens Hus) - men når jeg har indtastet og afsendt, viser der sig ingen kommentar ved bogen. Der står fortsat "Der er ingen brugeromtaler endnu".

Gør jeg noget forkert?

(Jeg har tidligere godt kunnet afgive kommentarer til andre bøger.)

Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg

Kommentarer viser sig ikke - hvorfor?

Skrevet af Marianne Dybkjær den 09/11 2009 12:55
Kære Ane-Marie
Det ser lidt sært ud. Har du afgivet andre kommentarer efter Sneglens hus? Hvad med ratings? Har du afgivet dem på denne bog og er de blevet gemt?
Venlig hilsen
Marianne Dybkjær

Ja, med andre bøger går det fint

Skrevet af AM Kjeldberg den 09/11 2009 13:31
Kære Marianne

Jeg har kunnet kommentere og rate på andre bøger senere (har netop haft held med det for to minutter siden).
Jeg kan ikke huske, om jeg har ratet Sneglens Hus.
Har igen for få øjeblikke siden forsøgt at kommentere på Sneglens Hus - stadig uden resultat.

Venlig hilsen
Ane-Marie

Svar til Ja, med andre bøger går det fint

Skrevet af Marianne Dybkjær den 09/11 2009 13:39
Jeg må spørge vores udvikler om der er noget ved den enkelte post, der går galt.
Venlig hilsen
Marianne

Så virkede det

Skrevet af AM Kjeldberg den 10/11 2009 03:04
Har nu eksperimenteret med forskellige brugerprofiler og varianter af min kommentartekst til Sneglens Hus for at søge at indkredse problemet. Og da jeg fjernede ordet "fremmedhad" fra min tekst, gik kommentaren glat igennem.

Så der er åbenbart et troubleword-filter på jeres kommentarmulighed. Jeg brugte ellers ordet i en rosende kontekst, men kommentaren fungerer jo også i redigeret version, så fint nok med det :-)

Venlig hilsen
Ane-Marie Kjeldberg