Søgning
18/01 2012
Bogsøgning - nye muligheder
På bibliotek.dk's bogsøgeside er der kommet nye muligheder for at kombinere materialetype med litterær form og målgruppe.
Du kan nu kombinere dig frem til fx
- lydbøger for børn
- faglitteratur for voksne
- skønlitteratur med stor skrift
Det er ikke alle poster i bibliotek.dk som indeholder data af disse typer. Så vær opmærksom på at du ikke finder ALT der kunne svare til dine ønsker.
De nye muligheder kan du pt kun finde på bogsøgesiden.

Der er nogle kombinationer du ikke kan lave, fx e-bøger kombineret med målgruppe. Derfor forsvinder valgmulighederne under Litterær form og Målgruppe, hvis du vælger e-bøger.
Nye titler - nye inspirationssider
Har du brug for inspiration til at finde helt nye materialer i bibliotekerne?
bibliotek.dk har nu nyhedsoversigter til forskellige materialer. Du kan finde en nyhedskarrussel for bøger, film og spil.

Når du er i bibliotek.dk og klikker på en forside, så får du vist "posten" og kan bestille den på dit bibliotek.
Du finder link til nyhedskarrussellerne fra forsiden, bogsiden, filmsiden og spilsiden.

28/06 2011
Køb og søg videre fra bibliotek.dk
Vidste du at du via bibliotek.dk kan få ideer til hvor du køber bøger, musik, spil og film på nettet?
Forestil dig at du vil give cd'en "21" med Adele i eksamensgave. Søg den på bibliotek.dk.

Klik på linket Søg videre på nettet
Du får nu et nyt vindue, hvor du kan vælge forskellige måder at søge videre på uden for bibliotek.dk:
Klik på en af netbutikkerne for at købe "21".
Vær opmærksom på, at det ikke er 100% sikkert, at du finder "21" i netbutikkerne. Linksene dannes automatisk ud fra de oplysninger, der er i posten om materialet og vil ikke i alle tilfælde give gevinst. Men som oftest vil du - som i dette tilfælde - kunne købe materialet og få inspiration til mere information om den kunstner du har søgt på.
07/09 2010
Søg i bibliotek.dk via stregkodelæser på mobilen
Vi lancerede i maj en mobil grænseflade, hvor man kan se lån og reserveringer.
Næste skridt er en søge- og bestillefunktion til mobiltelefonen i bibliotek.dk, som vi er i fuld gang med at forberede og udvikle.
Indtil da kan du - hvis du har en mobil med Android styresystemet eller en iPhone - søge på materialer med stregkode i bibliotek.dk. Det kan være en hurtig og effektiv måde, hvis en ven fx viser dig en bog til anbefaling.
På en Android mobil gør du sådan:
Først skal du installere et program til at scanne stregkoder på telefonen, eksempelvis Barcode Scanner (som du finder i Android Market via din mobil).
Åbn stregkodeprogrammet.
Du skal nu indsætte den url, stregkodescanneren skal bruge for at søge i bibliotek.dk.
Vælg menu ved at trykke på Menu-knappen.
Vælg Indstillinger.
Vælg Brugerdefineret søge URL.
Skriv denne adresse i inputfeltet:
http://bibliotek.dk/vis.php?override=web&term1=is%3D%s
- og gem.
Søg en titel
Åbn stregkodescanneren.
Hold skærmen over en stregkode på en bog, så stregkoden er inden for det angivne område. Det skal være ISBN-stregkoden, ikke en biblioteksstregkode.
Når scanneren har fundet bogen, får du en række valgmuligheder.
Tryk på Brugerdefineret søgning - bogen søges i bibliotek.dk. Så kan du reservere den - selvom grænsefladen endnu ikke er optimal til mobiltelefoner. Senere vil du også kunne søge via stregkoder på cd'er og dvd'er.
Har du en iPhone?
Stregkodesøgning virker også med en iPhone. Prøv fx RedLaser, hvor den brugerdefinerede søgeurl er:
Som nævnt er søgegrænsefladen endnu ikke optimeret til mobile grænseflader, men indtil da er stregkodesøgningen (via iPhone el. Android) altså en mulighed.
