Login
15/07 2011
100.000 har login til bibliotek.dk
Vi har passeret de 100.000 som har login til bibliotek.dk. Og hvorfor har de nu det?
Der er mange gode grunde:
- Du kan bruge dit login på enhver computer. Hvis man bruger
login, og dernæst gemmer sine favoritbiblioteker, personlige data og
andre indstillinger (se mulighederne i Min profil), kan disse
indstillinger bruges overalt. Hvis du gemmer uden login, er disse data
kun tilgængelige når du bruger samme pc som de er gemt på.
Hvis du bruger en offentligt tilgængelig pc, bør du altid bruge login, og aldrig gemme personlige data på pc'en. - Hvis I er flere der bruger samme pc, har I hver jeres login. Jeres personlige indstillinger generer derfor ikke de andre brugere.
- Du kan se artikler og anmeldelser fra Infomedia, hvis dit bibliotek.dk har tegnet abonnement på denne service. Læs om Infomedia-muligheden
- Du
kan se din udlånsstatus på de biblioteker du er låner på (forudsat at
dit bibliotek kan udveksle disse data på en sikker måde). Du kan også
forny og annullere via bibliotek.dk. Klik på Min profil - Lånerstatus
når du er logget ind.
- Du kan give stjerner og skrive kommentarer til materialerne i bibliotek.dk.
- Du kan gemme poster i huskeliste, og du kan gemme søgninger til senere brug.
Læs om huskeliste - Du kan koble dit login sammen med NemId eller WAYF. En fordel hvis du ofte bruger disse måder at identificere dig på. Læs om login med NemId og WAYF
Og hvordan opretter man så et login? Læs hjælpeteksten på bibliotek.dk
- så går det hurtigt og let.
03/03 2011
Log ind med NemId eller WAYF
Du kan logge ind med NemId eller WAYF på bibliotek.dk.
For at logge ind skal du
- have en NemId eller være tilknyttet en WAYF-institution
- have et bibliotek.dk-login
Log ind ved at klikke på et af logoerne på bibliotek.dk's loginside:

Linkene under logoerne er til bibliotek.dk's hjælpetekster.
Sammenkobling af bibliotekdk-login og WAYF-/NemId-profil
Uanset om du logger ind med WAYF eller NemId skal der ske en sammenkobling af din WAYF- eller NemId-profil og dit bibliotek.dk-login. Koblingen skal ske fordi vi bruger mailadressen til identifikation af brugere.
Hvis du har et bibliotek.dk-login
Når du har logget ind får du en mail tilsendt. I mailen er der et link, som du skal klikke på for at acceptere sammenkoblingen. Herefter er du logget ind.
Denne sammenkobling skal kun ske første gang. Næste gang genkendes du af systemet.
Hvis du ikke har et login til bibliotek.dk
Hvis du logger ind med WAYF og ikke har et bibliotek.dk-login, sørger vi for at du får et bibliotek.dk-login med den mailadresse, der er brugt i den anvendte WAYF-profil som brugerid.
Hvis du logger ind med NemId uden at have et bibliotek.dk-login, bliver du undervejs af bibliotek.dk bedt om en mailadresse. Den vil blive brugt til at oprette et bibliotek.dk-login til dig.
Log ind med WAYF
Når du har klikket på WAYF-logoet åbner du en side hos WAYF med en liste over de institutioner, der er tilknyttet WAYF. Vælg en af dem. Du kommer nu til institutionens loginside. Log ind.
Husk at acceptere at WAYF sender dine data videre.
Hvis du har været gennem sammenkoblingen af profiler er du nu logget ind på bibliotek.dk.
Log ind med NemId
Klik på NemId-logoet for at åbne NemId's loginside. Log ind. Hvis sammenkoblingen er gennemført, er du nu logget ind.
Vores NemId-løsning er teknisk forankret hos WAYF. Derfor kan du komme ud for at evt. fejlmeddelelser i forbindelse med NemId kommer fra WAYF.
Log sikkert ud
For at være på den sikre side anbefaler vi at du lukker browseren, når du har logget ud.
Yderligere information
Du kan altid finde hjælp til NemId, WAYF og login ved at bruge søgeboksen i bibliotek.dk's Hjælp.
Læs mere om WAYF:
Ofte stillede spørgsmål om WAYF
Læs mere om NemId:
19/01 2011
Opret login på bibliotek.dk - nu med hørbar kontrolkode
Når du opretter et login på bibliotek.dk kan du nu vælge at få kontrolkoden læst op, hvis du foretrækker det. Det er især lavet som hjælp til blinde og svagtseende.
Kontrolkoden er den række tal og bogstaver der står i et felt på loginsiden og som man skal skrive for at få lov at oprette et login.

Klik på højttaleren, lyt og skriv koden i feltet.
Hvis du vil have en ny kode skal du klikke på gentagelsesikonet ved siden af højttaleren.
Læs mere om bibliotek.dk-login her http://bibliotek.dk/help.php?help=login
24/12 2009
Julekalender 24. december

Skriv selv anmeldelser og giv stjerner til bøger, film, musik osv.
Et par eksempler på titler der har fået stjerner fra bibliotek.dk-brugere:
BogtyvenTrækopfuglens krønike
Læs på bloggen hvordan du rater
Du skal være logget ind først - læs om login på bloggen
15/12 2008
Login til bibliotek.dk
Mange har ønsket en login-løsning til bibliotek.dk så man ikke skal gemme diverse oplysninger på de forskellige computere man bruger. Nogle har også problemer med at gemme oplysninger - måske er det browserens indstilling med hensyn til cookies der driller.
Derfor har vi lavet en login-løsning så ens personlige data, favoritbibliotek, indstillinger etc. kan gemmes én gang for alle. Vær opmærksom på, at dine data og indstillinger på pc'en ikke automatisk flyttes til dit login. Du skal lave din opsætning en gang til - eller have to forskellige profiler, fx både som studerende og almindelig låner.

Læs om login til bibliotek.dk
Gå til bibliotek.dk for at oprette dig
Bekræftelsesmail
Når du har oprettet dig, får du en mail med et link, som du skal klikke på for at bekræfte, at du har oprettet login. Regn med, at der går lidt tid, fra du har klikket på linket til dit login virker.
Flere muligheder
I den kommende tid vil der komme flere muligheder når du bruger login, fx at se dine bestillinger og lån på de biblioteker du bruger (Lånerstatus), forny dine lån og annullere dine bestillinger, alt sammen direkte i bibliotek.dk.
MEN - træerne vokser ikke ind i himlen - endnu! Når du bruger dit lokale bibliotek, skal du stadig bruge dit login dér (meget ofte cpr-nummer og en pinkode). På et tidspunkt kommer der en fælles løsning som kan bruges til alle offentlige institutioner.
