Favoritbiblioteker
07/09 2010
Brug dine favoritbiblioteker til mere
Hvis du har valgt flere favoritbiblioteker, kan du nu skifte mellem dem, når du er i gang med at bestille. Det kan være du har et favoritbibliotek både tæt ved din bopæl og tæt ved dit arbejde og nogle gange vil hente på det ene bibliotek og andre gange på det andet.
Når du er i bestillingsvinduet med låneoplysninger, vil du til højre under vinduet med dit aktuelle bestilbibliotek se en oversigt over dine favoritbiblioteker. Klik på det af dine andre favoritbiblioteker der passer dig bedst - og bestil.

31/07 2009
Favoritbiblioteker
Når du har bestilt et materiale i bibliotek.dk, bliver det leveret til det bibliotek du vælger som afhentningssted. Du kan gemme dit foretrukne afhentningsbibliotek som favoritbibliotek, så du ikke hver gang du bestiller skal indtaste data om dig selv og biblioteksvalg.
Gå ind på Biblioteksvejviser i den øverste bjælke.
![]()
Udfyld et eller flere af felterne og klik på Find bibliotek.

Vælg det, du vil have som favorit.

Dit favoritbibliotek fremgår nu af listen under Mit bibliotek.dk - Favoritbiblioteker.
Du kan sagtens have flere favoritbiblioteker. Biblioteket med den røde * er det, der er valgt som afhentningsbibliotek. Du kan skifte afhentningsbibliotek ved at trykke på Vælg-knappen.

Gem dine personlige data ved at klikke på knappen Ingen personlige data gemt - så slipper du for at indtaste dem hver gang du bestiller.

Når du har valgt et eller flere favoritbiblioteker, kan du med det samme se, om det du har søgt i bibliotek.dk er hjemme.
Klik på linket "Er materialet hjemme på dine favoritbiblioteker?" og se ved hjælp af de kulørte lamper, om det du har søgt er hjemme.

Se mere i blogindlægget Hvor er bogen hjemme?
Indstillinger når du er logget ind.
Husk at det er en fordel at være logget ind, for at dine faste indstillinger, fx Favoritbiblioteker, gemmes. Når du er logget ind, følger indstillingerne med i bibliotek.dk, uanset hvilken pc du bruger. Hvis du ikke er logget ind, gemmes oplysningerne kun på din egen pc.
