Sådan bruger du RSS-feeds
Hvad er et RSS-feed?
Et RSS-feed en særlig måde at få præsenteret fx nyheder fra forskellige hjemmesider eller blogs. Du kan abonnere på dem via din browser eller en særlig RSS-reader. Så får du besked hvis de sider du abonnerer på er blevet opdateret med nyt indhold.
Hvor finder jeg en RSS-reader?
Der findes forskellige typer af RSS-readere:
- Almindelige browsere der understøtter RSS.
- Særlige programmer som kaldes RSS-readere.
- Særlige websteder hvor man kan oprette en konto og samle sine RSS-feeds.
Almindelige browsere
Internet Explorer (fra version 7), Firefox og Safari understøtter RSS. Det er også muligt at finde RSS-toolbars til ældre versioner af IE.
I en browser fungerer et RSS-feed lidt på samme måde som et bogmærke.
Sådan registrerer du et RSS-feed i Internet Explorer:
- RSS-ikonet findes i menubjælken øverst på siden. Klik på det og se de feeds, der er på siden. Hvis der ikke er nogen feeds, vil ikonet være gråt og inaktivt.

- Du skal nu enten klikke på det orange ikon eller på den orange RSS-knap.
- Herefter skal du klikke på Abonner på dette feed i den dialogboks, der åbnes.
- I en ny dialogboks skal du vælge den mappe, dit feed skal gemmes i.
- Du kan også få feedet præsenteret direkte i browseren ved at klikke på RSS-knappen.
Vil du have feeds fra bibliotek.dk, når der er nyt af en forfatter eller et emne?
Læs hvordan du opretter bibliotek.dk-feeds i Internet Explorer
Sådan registrerer du et RSS-feed i Firefox:
- RSS-ikonet findes i slutningen af adresselinjen
- Klik på RSS-ikonet eller RSS-knappen
- Du får nu en oversigt over det RSS-feed, du vil abonnere på. Læg mærke til, at i Firefox kaldes feeds for live bogmærker.
- Bekræft at du vil abonnere.
Du kan nu se dine feeds øverst på skærmen under adresselinjen.
Vil du have feeds fra bibliotek.dk, når der er nyt af en forfatter eller et emne?
Læs hvordan du opretter bibliotek.dk-feeds i Firefox
