Ny sortering af posterne i bibliotek.dk

Vi har sat en ny version af bibliotek.dk i drift hvor posterne er sorteret på en anden måde.

Hidtil har sorteringen været med nyeste poster først, hvis du ikke selv har valgt noget andet.

Nu gætter vi på hvad du leder efter (ud fra det du har indtastet), og bruger forskellig sortering alt efter hvad du har skrevet. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde at du får det du leder efter først i søgesættet. Vi har naturligvis ikke mulighed for reelt at vide hvad du leder efter - især ikke hvis du kun skriver ét ord. Vi vil bede vores brugerpanel vurdere om de synes sorteringen er mere egnet end den gamle. Meld dig til brugerpanelet

Her eksempler på søgning efter en titel, en forfatter og en emnesøgning:

titelsortering

forfattersortering

emnesortering 

Du kan som hidtil selv vælge en anden sortering - brug rullemenuen Vælg anden sortering. Der er disse muligheder:

  • Udgivelsesår - nyeste først
  • Udgivelsesår - ældste først
  • Titel a-å
  • Titel å-a
  • Forfatter a-å
  • Forfatter å-a
  • Jeg leder efter en titel - test
  • Jeg leder efter et emne - test
  • Jeg leder efter en forfatter - test

De sidste tre er de sorteringsmetoder vi bruger når vi har gættet på hvad du leder efter. Hvis vi gætter forkert, kan du bruge én af dem. Hvis du søger: alfons åberg (uden at bruge Flere søgemuligheder hvor du kan angive at det er en titel), vil vi tro at det er en forfatter fordi du kun skriver navne. Så kan du vælge "Jeg leder efter en titel" i stedet - så kommer der Alfons Åberg-bøger allerførst i søgesættet.

Kommentarer

Tak for jeres gode arbejde! God guide

Venlig hilsen
Anders

Lykkedes mig at finde en bog om skivoks og klargøring. Fandt også god guide på alverdens-voks.dk.

Kh
Anders