Bruger du Zotero?

Zotero er et gratis program som kan bruges til at samle referencer og lave litteraturlister, referencelister o.l. Læs om Zotero

Brug Firefox som browser!

Du kan bruge Zotero til at hente referencer fra bibliotek.dk på to måder:

1. Brug tjekmærke til at mærke dem af og gå til kurven og eksporter

 Først skal du vælge at du gerne vil se eksport-links i din bibliotek.dk profil. 

Klik på fanebladet "Min profil" - vælg "Mine indstillinger" - "Bestil og Eksport" - "Mulighed for eksport", og sæt hak ved "Ja tak, jeg vil gerne have mulighed for eksport til RefWorks, EndNote, Zotero eller Reference Manager".

 Næste gang du har lagt noget i kurven, kan du klikke på linket : "Eksporter markerede poster til EndNote, Reference Manager, Zotero eller lignende"

Der dannes en RIS fil (i .txt format) som du kan gemme på din computer, og eksportere den til Zotero. Hvis du har flere poster liggende i kurven, kan du markere dem alle sammen og eksportere i ét hug (dog max 40 poster i kurven ad gangen).

Denne metode har du kunnet bruge i længere tid.

2. Eksport til Zotero direkte fra bibliotek.dk's grænseflade

Her bruger du det ikon som Zotero lægger i browserens adresselinie. Da bibliotek.dk ofte viser flere poster med samme værk matchet sammen i en klynge (for at give bedre overblik), skal du vælge en eller flere af disse, når du har klikket på ikonet.

 Lidt om redskabet bag: Vi har ændret grænsefladen så den danner såkaldte COins som Zotero kan læse. Men desværre kender COins indtil videre kun  bøger og artikler (og artiklerne har nogle begrænsninger også). Andre poster rubriceres som "Internet side".

Læs evt. mere om COins kan her: http://ocoins.info/ og RIS-format her: http://en.wikipedia.org/wiki/RIS_(file_format)

Vi hører gerne fra dig om dine erfaringer med at bruge Zotero på bibliotek.dk. Skriv til Dansk BiblioteksCenter

Kommentarer: