Emneoversigt - nu med krimiserier

Emneoversigt på bibliotek.dk kan bruges når du vil græsse lidt i et emne eller ikke har et godt søgeord. Vi udvider løbende med nye eller efterspurgte emner, og har netop sat en større udvidelse i drift.

Krimiserier

Den nye version gør det muligt at græsse i krimiserier på en ny måde: efter nationalitet og dernæst forfatter. Klik på Skønlitteratur for voksne (i den sidste emneboks) og så på Krimiserier under Krimi, gys og spænding. Her får du en oversigt over alle krimiforfattere der skriver krimiserier - på dansk og dem der er udkommet i nyere tid.

 krimi1

 Måske får du øje på serier du slet ikke kender?

krimi2

Spændende bøger er også blevet opdelt efter land.

Sjovt at bruge fx inden man skal udenlands.

Andre nye emner i Emneoversigt

Du kan nu finde emner som fx Tourettes syndrom, angst og ADHD. I den lidt mere positive boldgade er der nyheder som fx Ekstremsport og Positiv psykologi.

Vi laver også emneindgange på "gamle emner" som fx Pompeji og Ku klux klan.

Hvis du ikke vil klikke dig frem i Emneoversigt, kan du søge i kategorierne  fra en boks nederst til højre på Emneoversigt.

Finder du ikke det du leder efter, kan du komme med forslag til nye emner i Emneoversigt. Forslagsboksen kommer frem når du har søgt på Emneoversigt.

Kommentarer: